Update sejlplan mod miami

D. 1/2 2011. Update af sejlplan

Så gik endnu en solskinsdag, der har været nok at se til med diverse fairing projekter og andet sjov på dækket, i morgen bliver så en dag i sandpapirets tegn, suk, af alt det vi laver på dækket er det her lige godt det værste!! Men ja ja det skal bare overstås skal det, så vi kan komme videre.

Der har været fremgang i maskineri afdelingen i dag (for en gangs skyld), den sidste generator er nu kommet op og køre, så det er Emil glad for. Og så er han også ved at finde ud af hvad der er galt med den shore power unit, det er noget af en “elektrisk” nød at knække, men det lysner så det er rart for ham.

Efter arbejde stod den på træning for mit vedkommende, Emil havde en date med maskinen, jeg var igen til cardio time og kunne mærke at formen allerede var blevet bedre, og armmusklerne også for den sags skyld, det er fedt! Men det er nu stadig hårdt og man er lige til at vride efter sådan en time, puuha, men det er nu vældig sjovt.. Jeg var tilbage på Elle kl. 19:30 og Arturo, Greg, John, Emil, Patrick og jeg spiste alle sammen, det er faktisk sjældent at folk spiser aftensmad sammen ombord (fordi alle spiser på forskellige tidspunkter og maden bare skal varmes), så det var helt rart at der var flere rundt bordet. Bagefter stod den på film (Wizard of Oz) og is, Greg har igen været ude og handle, uhmm, tror han er ude på at fede os allesammen op ha ha..

I dag fik vi endelig at vide hvad den videre plan er for Elle, Patrick havde snakket med Dan, så nu er det helt sikkert at vi skal afgå på mandag, vi skal først til Fort Lauderdale og derefter til Miami Boatshow fra d. 17. – 21. februar, og derefter måske til Bahamas med Dan og Ellen.. Så er der kommet nogle forespørgsler på charter i “The Meds” = The Mediterranean = Middelhavet, der er ikke noget der er sikkert endnu, og charteren skal bookes inden damperen afgår over Atlanten, men stadigvæk JUBIII Emil og jeg er SÅ klar på at tage til Middelhavet og Europa, så er vi jo næsten hjemme!!:-)
Ja, men nu må vi se hvad der sker, det er aldrig til at vide, men jeg ville meget hellere have et par charterer fremfor bare at ligge standby i Florida som de gjorde sidste sommer. Det er dog lidt ærgeligt at vi allerede skal forlade Puerto Rico, jeg kunne sagtens være blevet her en måned mere, og set lidt mere af øen og ellers bare hængt ud, det er et fint område vi ligger i. Sådan skulle det ikke være i denne omgang, øv øv også pga. vejret, der er direkte koldt i Fort Lauderdale med frost om natten brrr, det gider vi da ikke.. Man bliver meget hurtig vant til sydens sol og “shorts vejr” det er noget så skønt:-)

Skriv en kommentar

*