mandag den 27. december 2010
28/12 2010. Besøg af Jon Bon Jovi
Vi ligger stadig ankret op ved St. Barts hvor vejret i dag har været helt perfekt med solskin og næsten ingen vind, dejligt!
I dag blev en dag ud over det sædvanlige, vi fik besøg af selveste Jon Bon Jovi med familie, wow det var stort. Jeg ved ikke hvordan vores gæster kender ham, men ham og hans kone, 3 børn og barnepige kom ombord ved middagstid og blev hele eftermiddagen og hyggede sig på agterdækket mens børnene var i gang med alt vores legetøj i vandet, de røg rundt på vandscootere, og i diverse badedyr der blev spændt efter tenderen. Det var fedt at se Bon Jovi live, han ligner rent faktisk “sig selv” fra diverse billeder/udsendelser fra tv, og så er ham og hans familie nogle søde mennesker, man kan slet ikke mærke på dem hvor kendt han i grunden er, de er meget afslappede og “normale” – men hvad skulle de ellers være:-)
Ja, så på dækket har vi været travlt beskæftiget med at holde styr på de mange børn som alle skulle underholdes, jeg tror nu det gik meget godt, alle virkede rigtig glade.
For Emils vedkommende har det været en dag i ferskvandets tegn, vi har haft et massivt forbrug af ferskvand det sidste døgns tid, der gør at vores osmose anlæg har svært ved at følge med. Emil har fejlsøgt hele dagen for at finde ud af om vi på nogen måde mister vand, men det skulle vi ikke gøre, det er bare ikke særlig fedt at se tankenes indhold langsomt går ned gennem en hel dag, hvordan skal det så ikke gå i morgen?? Vi har dog også et stort forbrug med 3 vaskemaskiner der kører i døgndrift, gæster der skal i bad flere gange om dagen og en jacuzzi der bliver fyldt hver dag, det tager meget vand. Så nu skal der spares på vandet, og så håber vi endnu en dag kan gå uden vores gæster mærker noget til de mange problemer der efterhånden er ombord.
I nat kl. 04 sejler vi til Anguilla, det tager et par timer, og så må vi se hvad gæsterne ellers har tænkt sig med i morgen, det er aldrig til at vide?:-)
Her et par billeder hvad der venter os i Anguilla.
Her et par billeder hvad der venter os i Anguilla.

