Sight seeing in Miami Beach and down town

D. 21/2 2011. Sight seeing in Miami Beach and down town

Søndag var Emil og jeg igen på sight seeing i Miami, men denne gang i bus, vi havde betalt en guidet tur i først bus og senere i båd rundt Miami Beach og Miami down town, da dette var den absolut nemmeste og mest effektive måde at få set noget på.. Så vi startede dagen tidligt, og var allerede på vej til turist informationen kl. 9, kontoret lå tæt på 17th street så vi havde en god halv time at gå i, det var fint og vi var heldige med vejret, solen skinnede fra en skyfri himmel fra morgenstunden:-)

Vi var 18 der skulle på rundtur, og vi startede i bus (bare en alm. én af slagsen) med vores chauffør Harry der også var vores guide. Vi kørte først ned til Ocean Drive, hvor Harry startede med at fortælle om den pudsige Art Deco stil som alle hotellerne havde, og hvordan den opstod i 1926 efter en orkan havde revet alle huse ned på Miami Beach. Kort fortalt kan stilen kendes ved at bygningen har 3 forskellige farver, at der er 3 etager og at der er “øjenbryn” over vinduerne (ja det kaldte han dem), man kan også kalde det for udhæng, der gjorde at vinduerne kunne åbnes i regnvejr men uden der kom vand ind, hvilket var meget belejligt back in the days hvor man ikke havde air condition. En art deco bygning kunne også kendes ved en hjørneindgang, og faktisk kunne man finde den eneste art deco Burger King i Miami Beach:-) Dog behøvede en bygning ikke at have alle art deco karakteristika for at være art deco, bare den havde én hørte den under betegnelsen, hvilket gjorde at det vrimlede med art deco bygninger i Miami beach.
Langs Ocean Drive var der fyldt med hoteller, og i gamle dage var det her alle stjernerne kom, der var bl.a. Park Central Hotel hvor Humphrey Bogart var en fast gæst, foran hotellet holdt en gammel sort Buick 8 1940 hvor der sad en dukke i der skulle forestille Bogart, sjovt:-)

Vi kom også forbi Hotel Victor der ligger på 10. pladsen i verdens bedste hoteller, det så ellers ikke særlig specielt ud udefra, men det skal man selvfølgelig ikke altid lade sig narre af:-)

http://www.oceandrivemiamibeach.com/hotel-victor-ocean-drive-luxury-hotel/

Vi kom også forbi det eneste privatejet hus på Ocean drive (det var nu nærmere et slot), i sin tid tilhørte det den verdensberømte italienske designer Gianni Versace, der blev skudt foran sit hjem på Ocean Drive d. 15. juli 1997.

http://www.miamibeach411.com/ocean_drive/versace_house.html

Efter alt Art Deco informationen og turen ned langs Ocean Drive gik turen videre til Miami down town over den sydligste bro over 5th Street. Det første syn der mødte os var American Airlines Arena, en sportsarena der er hjemmebane for NBA-holdet Miami Heat med plads til 20.000 tilskuere. Lige ved siden af Arenaen lå en mærkelig bygning med en Ananas som tag, det var Bongos Cuban Café ejet af Gloria og Emilio Estefan, her kostede en tallerken ris og bønner den nette sum af $30, så det var et dyrt og vældigt fancy pancy sted, der ikke var for helt almindelige mennesker.

Turen gik nu videre mod et område kaldet Coconut Grove, men inden vi nåede så langt gjorde Harry holdt på en temmelig høj motorvejstilkørsel hvor der var udsigt over Miami down town og little Havana + vi fik gratisbusserne at se, det var nogle temmelig specielle busser der var elektriske, kørte på høje “broer” rundt Miami og uden chauffør, det så temmelig vildt ud når de kørte på broerne for de havde bare almindelige dæk på, eller det lignede det i hvert fald, uuuhh. Vi kunne også se “the Bank district” et område med 250 banker, wow!
Harry fortalte at Miami er et godt besøgt sted, der bor 4 millioner mennesker i byen, men hvert år besøger ca. 10 millioner turister stedet, hvoraf de 5 millioner kommer fra krydstogtskibene, wow det er nogle store tal!

På vej til Coconut Grove snakkede Harry utrolig meget om en kirkegård som vi alle helt sikkert kendte, og som vi bare måtte se, der var selvfølgelig ingen der anede hvad han snakkede om, og jeg tænkte ved mig selv, hvad det lige var for en kirkegård som jeg burde kende til i Miami?? Da vi kom frem var der ikke nogen klokker der ringede lige til at startede med..
Og hvorfor er det så lige man kender denne afrikansk-amerikanske kirkegård, hvor gravene ligger så tæt at man knapt kan gå imellem dem, hvor låget til graven er ovenpå jorden, og hvor man bliver nødt til at grave kisterne ned med håndkraft fordi der ikke er plads til maskinkraft??

Det er såmænd fordi det er her musikvideoen til Michael Jacksons Thriller blev filmet!! Nåå ja selvfølgelig, vildt fedt at se stedet med egne øjne, kunne dog godt forestille mig at stedet kunne blive lidt creepy om natten he he..

Vi fortsatte videre mod området Coconut Grove, det er faktisk bare et område syd for Miami der har fået betegnelsen Coconut Grove.
Vi kørte videre og kom ind i Coconut Grove nordfra ad en lille omvej, trafikken var godt kaotisk pga. boatshow og art festival men “no fear, Harry is here” sagde vores kære guide, han kendte det område som sin egen bukselomme, så han kørte bare en anden vej, og så kom vi alligevel frem uden at sidde fast i trafikken.

http://www.coconutgrove.com/

Coconut Grove er kendt for at være et utrolig grønt område, og det skal jeg da lige love for at det var, der var kæmpe store mangrove træer alle vegne og banyon trees, Harry var meget glad for at tegne og fortælle om de store træer, men det var nu også ganske imponerende, og så var der mange forskellige af slagsen, og fra forskellige dele af verden, nogle helt fra Afrika. Mangrove træerne var dog ikke særlig modstandsdygtige overfor orkaner, deres rødder stak ikke særlig dybt, så når Coconut Grove blev ramt af orkaner, ja så fløj træerne nærmest til højre og venstre.

Vi kom også forbi Plymouth Congregational Church fra 1800 tallet, og det specielle ved den var, at den kun var bygget af koralsten. Tilbage i tiden havde Florida været ét stort koralrev, og da vandet trak sig tilbage og solen skinnede på revet, ja så opstod der koral sten, og dem kunne man bygge med, ganske imponerende.
Harry kørte og kørte og fortalte og fortalte, men han var nu meget interessant og underholdende at høre på, og det var fedt at få noget historisk at vide om Miami. Han var dog temmelig træt af de mange små rundkørsler, de var der ikke sidst han havde kørt der, én af dem kørte vi den forkerte vej rundt i men “no fear Harry is here”, ha ha han var sgu fin. På vores tur rundt gennem gader og stræder kom vi til et område der var blevet kaldt for the Garden City, grunden til dette var, at området i midten af 1800 tallet var beboet af utrolig mange fattige mennesker der levede uden elektricitet, og for at køle husene ned plantede de alverdens træer og buske for at få skygge. 50 år senere lignede det en ren jungle, og vi kørte igennem den smalleste gader, hvor man næsten ikke kunne se husene for træer, vildt!
Efter Coconut Grove gik turen nu videre til Coral Gables, en by i Miami Amt, det specielle ved denne by var at husene var europæisk inspirerede og at det hele var en idé en 12 årig dreng ved navn George Merrick havde fået. I begyndelsen af 1922 begyndte George Merrick i en alder af 36 år at bygge “sin” by på en 12 km2 stor grund som hans far havde efterladt ham. Det skulle blive en by med store boulevarder, grønne træer, fine huse, golfbaner og Miamis første universitet og der blev tænkt på hver eneste detalje intet blev overladt til tilfældighederne.
George rendte dog ind i det problem, at der ikke var ret mange der ville købe hans huse, de kunne ganske enkelt ikke lide stilen.. Hmm og hvad gør man så ved det?? George Merrick brugte $200 millioner på infrastrukturen og fik gravet kanaler langs med husene som løb helt ud til havet, og så skete der noget, alle ville bo ved vandet og han fik sin investering tilbage i form af $4 milliarder, ganske god investering hva:-)
Vi fortsatte igennem Coral Gables og kom til det fashionable og luksuriøse Biltmore Hotel fra 1926, der dengang var den højeste bygning i hele Florida. Hotellet var også kendt for sin enorme pool der på et tidspunkt var den største i hele verden, og havde Johnny Weissmuller (Tarzan) som livredder og instruktør. Lige overfor hotellet lå en fin lille kirke, og det var meget populært at blive viet i den, og derefter blive kørt over til hotellet og helt op til hovedgangen ad ramperne -jeg tror dog man skulle have en god slat penge for at det kunne lade sig gøre, men flot var det!

http://www.biltmorehotel.com/

Det sidste vi så til Coral Gables var inde i midtbyen på en gade der blev kaldt “The miracle mile”, grundet til dette var, at det ville være et mirakel hvis man ikke købte noget i de mange butikker, ja hvis man skulle giftes altså. På den ene side var der ALT til brud og brudgom, og på den anden side var der ALT til selve festen. Lige længere nede af gaden lå George Merricks gamle kontor, der nu til dags var omdannet til advokatkontor… Skilsmisseadvokater vel og mærke, dem kunne man så få brug for efter bryllupsfesten hvis det gik helt galt!

Fra Coral Gables gik turen videre til området Little Havana, hvor omgivelserne skiftede væsentlig karakter, der var kommet tremmer for vinduerne, og det hele så lidt mindre fancy ud. Harry boede tæt på området, men i den bedre del, og han fortalte at i visse områder skulle man slet ikke komme som turist, det var slet og ret farligt!! Vi gjorde et kort holdt i Little Havana og fik mulighed for at kigge indenfor i en cigar fabrik samt fik smagt på cubansk kaffe der efter sigende skulle være den bedste i verden. Harry advarede os dog mod at drikke for meget, hvis man drak en hel espresso for sig selv, ville man højst sandsynlig få bankende hjerte, rumlende mave og ligge søvnløs hele natten -vi nøjedes med en lille smagsprøve:-)

Efter Little Havana blev vi kørt til Bayside Market hvor vi blev sat af bussen, og nu skulle fortsætte vores guidet tur til vands. Der var forskellige tidspunkter for bådturen så Emil og jeg valgte at vente lidt og få noget at spise inden vi fortsatte. Bayside Market var et kæmpe område med et stort indkøbscenter og restauranter, bl.a. Hard Rock Café, og der besluttede vi os for at spise lunch. Jeg har faktisk aldrig været på Hard Rock før, så nu skulle det opleves, og det var et vældig fint sted med utrolig mange guitarer, signerede LP’er og andet lir fra diverse rock og pop legender, sjovt at se i virkeligheden.

Efter en god gang lunch skulle vi så ud på en bette bådtur med Island Princess, der var nu ikke særlig meget Prinsesse over den damper ha ha. Turen varede ca. en time og vi kom rundt om de små kunstigt skabte øer mellem Miami Beach og Miami down town hvor alle de rige og berømte holdte til i deres kæmpe villaer. Der var tre øer (dog med bro til fastlandet): Hibiscus Island, Palm Island og Star Island og her boede bl.a. Jennifer Lopez, P. Diddy, Gloria Estefan, Hulk Hogan, Madonna, Ricky Martin, Jackie Chan, Shakira og mange mange flere, det var helt vildt.

Vi sluttede af med at sejle forbi Fisher Island, det rigeste område i hele Florida, en 1 vær. lejlighed kunne købes for den nette sum af $1 million puuhaa, det er pænt dyrt. Der sejlede en lille færge mellem øen og fastlandet, og man kan kunne kun komme med den færge hvis man enten boede på øen eller hvis man var inviteret, ellers var det et lukket land!!

Bådturen varede en time og kl. 16.30 blev vi sat af igen ved Bayside Market, Harry kom og samlede os alle op, og så gik turen ellers tilbage til Miami Beach hvor vi blev sat af forskellige steder alt efter hvor vi boede. Emil og jeg blev dog sat af på 9th Street, trafikken var så heftig at det ville tage lige lang tid hvad enten vi gik det sidste stykke eller kørte, det var nu fint nok der var ikke så langt.

Kl. 18 var Emil og jeg atter tilbage på Elle, det havde været noget af en dag, men den havde været super spændende og meget informativ. Jeg tror ikke vi kunne have set eller oplevet mere på den weekend, men synes egentlig også vi havde gjort det meget godt:-) Den guidede tur var et hit, der var ingen stress over trafik eller parkeringsplads, vi kunne blot læne os tilbage og “nyde udsigten” og de mange informationer, og det til den sølle pris af $45 + drikkepenge til Harry, det var ikke galt.

Vi tilbragte resten af aftenen ombord på Elle og nød det sidste af søndagen inden en ny uge bankede på.