lørdag den 11. december 2010
11/12 2010. Så til søs
Så til søs, ja eller det skulle vi ha’ været, men vi er ikke kommet af sted endnu, vi ligger stadig i Rybovich Marina og lurer..
Vi tog ud på en lille prøvetur i torsdags, vi skulle være klar på dækket kl. 06:30 og så skulle vi afgå kl. 07:00, det skulle blive spændende endelig at komme en lille tur ud på vandet med Elle samt få startet maskineriet rigtigt op og se om det i det hele taget duede. Efter diverse opstartstjek lå vi fra land i silende regnvejr, puha, det var en kold og våd afgang.. Vi sejlede nordpå og mens vi sejlede skulle Arturo og jeg samt vores to dayworkers Joshua og Stephan skrubbe dækket ned på soldækket, teaktræet trængte til en omgang og det kunne passende gøres i regnvejr!! Ja så vi måtte i gang, vi fik da heldigvis noget regntøj og gummistøvler, i shorts og t-shirt var det blevet lige koldt nok.. Vi sejlede nordpå og ud af kanalen, på vejen ud kunne man endelig se nogle af de mange huse på Palm Beach, sikke nogle palæer, gad vide hvad de koster? Nå, men vi kom udenfor og vinden tiltog lidt, vi sejlede den dog op så på soldækket mærkede vi ingenting til det, ja dvs. lige indtil Patrick vendte damperen så vi fik vinden ind lige i snuden, jeg var nær røget på røven, hold da op for en gang vind.. Vi skyndte os at få det sidste teak skuret, skyldt efter og så ellers ned til lidt morgenmad i messen godt kolde og våde, Greg havde lavet røræg, spejlæg og bacon uhmm det smagte, hurra for en god kok:-)
Under morgenmad var vi på vej tilbage til Rybovich, vi skulle ha’ bunkret op og så ellers tilbage på den samme plads.. Så vi røg ud på dækket igen, og så skulle der ellers gøres klar med diverse fendere og trosser. Patrick var stoppet lidt op for at give os tid på dækket, men vi lå godt nok lidt mærkeligt, og meget tæt på bådebroerne tilhørende de rige mennesker i Palm Beach, vi undrede os lidt over den placering især fordi vi kom nærmere og nærmere.. Lige pludselig blev farten sat op stadig bakkende og med kursen direkte mod bådebroerne, Arturo, Stephan og jeg røg først ud på agterdækket for at være klar med fendere, Arturo kaldte og kaldte i radioen, men vi kom stadig nærmere og farten blev ikke taget af, så til sidst smed vi hvad vi havde i hænderne og løb afsted mod fordækket mens det bragede højt bag os da vi ramte badebroen samt diverse træpiller og lygtepæle som røg til højre og venstre!! Da vi endelig lå stille gik vi langsomt tilbage og sikke et syn der mødte os, swimplatformen (= dæk helt nede ved vandet ude agter) var fuldstændig dækket af metal og træ der lå helt filtret sammen, midt ude i vandet stod der en lampe der før havde stået på badebroen og der lå knækkede træpiller i vandet, fuldstændig kaos.. Vi stod lidt og og gloede og fattede ikke helt hvad der var sket, Patrick var også ude og kigge på skaderne imens der kom en mand gående på den resterende del af badebroen, Patrick råbte til ham om han var ejeren, det nikkede han til temmelig målløs, “sorry Man” råbte Patrick og så løb han ellers afsted igen op på broen, for at få styr på situationen.
Det hele var lidt kaos, men der var heldigvis ingen der var kommet til skade, vi tog ikke vand ind og vi lækkede heller ikke olie, så umiddelbart var situationen ikke helt håbløs. Hurra for at Elle er et stålskib, ellers tør jeg slet ikke tænke på hvordan det så havde set ud?!!
Ja, så prøveturen endte i kollision med en bådebro, vi tog af sted kl. 07 og vi kom retur kl. 11 vha. to slæbebåde, sikke noget rod. Forklaringen på kollisionen var, at stb. hovedmotor blev ved med at bakke selvom håndtaget på broen var sat i neutral, da Patrick så forsøgte at sætte det i fuld frem accelererede hovedmotoren men stadig i bak, til sidst knaldede han nødstoppet, det virkede på bagbord motor men ikke på styrbord, så kollisionen kunne ikke undgås.. Jeg havde sgu lidt ondt af Patrick, det er ikke så fedt når det går galt på første prøvetur på et skib hvor man lige er blevet skipper og ikke en gang har mødt ejerne endnu!
Vi lå langs kaj på samme plads resten af dagen, Arturo og jeg fortsatte med at vaske teak træ ned, og så sluttede dagen ellers kl. 16.00 hvor vi alle mødtes nede i crewmessen til en stor rom og cola, det var tiltrængt efter sådan en lortedag. Arturo havde rom med fra Costa Rica den blev delt ud, og så fik vi ellers snakket om dagens episode, alle var ok også Patrick selvom han var noget træt af det.. Emil var også godt træt af det hele, der var efterhånden mange ting nede i det maskinrum der ikke virkede, han havde nærmest været bagud fra starten af, og det væltede stadig ind med problemer, så han var ikke den glade maskinchef den dag!!
I går så det hele dog lidt lysere ud, der kom en masse mennesker på besøg, reparatører fra Caterpillar til at kigge på hovedmotoren, forsikringsfolk, folk fra værftet og en masse andre “folk”, det vrimlede med alle mulige mennesker.. Blandt disse mennesker var også ejeren Dan, han skulle egentlig ha’ været forbi i onsdags men meldte afbud (vi havde ellers brugt hele formiddagen på at gøre Elle skinnende). Så skulle han komme torsdag, men Dean (hans mægler som prøver at sælge båden) ringede til ham og fortalte om vores kollision og frarådede at komme den dag. Så fredag blev dagen hvor vi alle fik hilst på ejeren, det var sjovt at se ham, men det var lidt ærgeligt at han kom på en dag hvor der var kaos, og hvor båden lignede lort.. Han tog det dog meget pænt, heldigvis:-)
Fredag blev en travl dag, der skulle repareres, der skulle bestilles stumper hjem, og i det hele taget skulle vi finde ud af at blive klar hurtigst muligt, så vi stadig kunne komme af sted til Caribbien og vores charter d. 22. december.
Om aftenen kørte Emil og jeg downtown til noget der hedder City Place, et område med en masse butikker men ikke et mall, vi skulle egentlig have købt lidt julegaver til hinanden og kigget butikker, men vi orkede det ikke (natten til fredag havde nemlig budt på et utal af maskinalarmer) så det blev til noget mad og drikke i stedet, og så mødtes vi med Hazel og Sebastian senere..
I dag har vi også arbejdet der er nok at se til. Vi har endelig været heldige med vejret, solen har skinnet og varmen været tilbage, så det store malerprojekt nede agter kunne påbegyndes.. Det var egentlig meningen at vi skulle have lavet reparationen selv, med fairing og sandpapir osv, men det er jo et kæmpeprojekt så da vi kunne få malere fra værftet til det slog Sebastian heldigvis til.. Arturo og jeg har så lavet andre malerprojekter, men nogle mindre nogen af slagsen:-)
Emil har haft sit at se til i maskinen, der er noget hele tiden + han bliver kaldt over radioen i tide og utide, det er ikke verdens nemmeste tjans han har fået. Det er lidt noget gammelt lort det maskinrum, og der er lige pludselig mange ting der slet ikke virker, så det hele er noget uoverskueligt, men han hænger i så godt som han kan. John er heldigvis en hjælp for ham, han er ikke maskinmester og skal ha’ mange ting forklaret og vist, men han er praktisk nok og vil gerne lære så det hjælper en del.. Så småtingene oppe i apteringen kan John klare (nogle af dem i hvert fald), så slipper Emil da for at skulle bruge tid på det, og så hjælper han ellers til hvor han kan..
Den største skade vi fik under kollisionen var en bøjet propeller på styrbord side, den skulle hives op i dag og rettes ud. Der kom folk fra værftet til at klare den opgave, en dykker og nogle hjælpere, det klarede de i løbet af formiddagen og så håber vi der ikke er flere skader.. Ja for hvis det er helt rigtigt skulle akslen også tjekkes, den kan være slået skæv under kollisionen, men jeg tror ikke den skal måles eller på anden måde tjekkes, hmm vi håber det holder!
