23/11 2010. Anden dag på M/Y Elle
Så blev det anden dag på Elle. Ingen af os havde haft problemer med at sove efter den første arbejdsdag, ha ha, men det var også nogle gode køjer:-)
Ved 7-tiden stod vi op og gjorde klar til en ny dag, fik noget morgenmad, der var heldigvis et stort udvalg af morgenmadsprodukter også havregryn hurra, og så startede dagens arbejde ellers kl. 08.
For mit vedkommende blev det en dag i teaktræets tegn, Arturo (bådsmanden) og jeg skulle pudse samt oliere teaktræsmøbler og det tog sin tid.. Jeg pudsede en stol på 2 1/2 time og det foregik både med maskine samt “manuelt” med sandpapir, puuha, men flot det blev den.. Der var dog ikke flere møbler at pudse, de var alle blevet pudset nogle dage i forvejen, så de resterende liggestole og alm. stole skulle blot ha’ en omgang olie.. Det gik ganske nemt med musik i øret og solskin:-)
Der skulle også males ankerkæde, dvs. afmærkningen skulle friskes op, så vi holdte en pause fra teak’en og kom ud på en pram og fik frisket den første afmærkning op. Så skal det ha’ lov til at tørre inden vi fortsætter med ny farve og næste afmærkning:-)
Emil fortsatte hvor han slap i går med overlevering af Melanie, der er mange systemer man skal sættes ind i på sådan en damper, især for Emil da det bliver alle der kommer til ham hvis der er noget mekanisk eller elektrisk der ikke virker, maskinchefen ved vel nærmest alt ikk??:-) Han havde også gang i noget statusopdatering af olie og fedtlager, det hele havde været oppe af lockeren pga. malerarbejde, så ham og John gik i gang med optælling inden det skulle tilbage, det gik der også en del tid med..
Ja, men ellers er vi sammen med nogle flinke folk herude, besætningen er foreløbig som følger:
Patrick – Kaptajn
Sebastian – Styrmand
Arturo – Bådsmand
Mig – Letmatros
Melanie (Emil) – Maskinchef
John – 2. mester
Hazel – Oldfrue/Overstewardesse
Becca – Stewardesse
Greg – Kok
Vi skal ha’ et par stewardesser mere ombord, men ellers er vi fuldtallig:-)
Forplejningen er total i top, Greg gør det rigtig godt og har sågar givet os et papir hvor vi skal udfylde vores “likes/dislikes” til de forskellige måltider, det er bare helt i orden.. Til middagsmad var der hjemmelavet pizza og igen masser af salat og frugt, uhmm:-)
Vi har også diverse snacks som man bare kan tage af, der er alt lige fra kiks, chips, og müesli bars til diverse is og drikke, og af drikkelse er der sodavand, vin og øl, det er vældig fornemt..
Hazel og Melanie var på storindkøb i går, de slæbte flere poser og kasser hjem, så alle lagre er fyldt op nu, dejligt:-)
Vi har også fået arbejdstøj ombord, 3 t-shirts og foreløbig et par shorts til mig (flere er bestilt), Emil har fået 3 par shorts samt en kedeldragt også. Oven i kommer så uniformen når vi har gæster ombord, vi prøvede sko i dag men venter stadig på resten, er lidt spændt på hvad uniformen helt nøjagtig består af gad vide om vi skal rende rundt i skjorte og alt muligt??:-)
Ja så alt vel ombord, vi klager ikke:-)
M/Y Elle
