Første dag i Fort Lauderdale

16/11 2010. Første dag i Fort Lauderdale

Efter en god nats søvn på en 12 timer var vi okay friske til den første dag i Fort Lauderdale.. Vi stod op til solskin, blå himmel og 25-30 graders varme ahhh, så skønt:-)

Der var morgenmad på hotellet så det måtte vi ned og se nærmere på, lidt spændt på om det hele bestod af kage og hvidt brød, de er jo ikke alt for sunde herovre?:-) Der var 3 slags donuts og 2 slags toastbrød, MEN der var også cornflakes og havregryn (hurra) + diverse drikkevarer og frisk frugt, så det var super.. Emil og jeg har en plan om at prøve at leve sundt herovre, ikke fordi vi er fanatiske eller noget, men fordi det er alt for nemt at leve usundt, og alt for billigt at leve usundt!!
Efter morgenmad skulle vi ud og se nærmere på tingene, der var forholdsvis langt ned til stranden og havnen/marinaen, men vi besluttede at gå derned, så kunne vi jo altid hoppe på en bus eller noget hvis benene blev trætte.. Vi gik  og gik og gik, men vejret var godt og der var masser at se på, så det gjorde egentlig ikke noget.. Vi havde ikke fået anskaffet et kort, men ved hjælp af brochurer med små kort og igen meget imødekommende amerikanere så var det nu meget nemt at finde vej..
Efterhånden som vi nærmede os havn og strand ændrede husene sig radikalt, de blev større og større, og i de mange små floder der løb mellem husene ja så lå der diverse både og sejlskibe langs alle husene.. Det så fuldstændig vildt ud med en 30-40 fods båd i “baghaven” det er vist kun for de rige mennesker:-)

Vi nåede omsider ned til stranden hvor der var palmer langs vejen, det fineste blå/turkis vand og en masse solbrune mennesker -som total bleg dansker skilte vi os lidt ud her:-)

Senere på dagen var vi forbi Elite Crew, bureauet som skal hjælpe os med at finde arbejde, det var rart endelig at møde de forskellige mennesker vi havde snakket i tlf. med. Karina (danskeren som har startet det hele) var desværre i møde, så hende må vi møde i morgen i stedet for..
Resten af dagen gik med at snuse rundt nede omkring stranden, shoppe lidt (dyre mærker som Ed Hardy og Tommy Hilfiger kan købes for langt under halv pris i forhold til DK) og hygge:-)

Indtrykkene for første dag: ALT er større herovre; bilerne, vejene, afstandene og menneskerne:-) Til gengæld er det nemt at være turist, folk er meget imødekommende, spørger hvor man er fra og utrolig hjælpsomme – det er ikk’ så ring’ endda:-)

Skriv en kommentar

*